Anbefaling: Ishockey i Berlin.

Er du i Berlin og har en dag uden fodbold i kalenderen, vil jeg anbefale at du tjekker  kalenderen og ser om Eisbaren Berlin spiller hjemme.

I oktober måned var jeg et smut i Mercedes Benz Arena og se Eisbaren Berlin – Scheiss Red Bull München. Det hele var ligesom lidt større end her i Danmark og uden at have set en NHL kamp, tror jeg showmæssigt  at oplevelsen er lidt den samme i Berlin.

Til kampen var der over 11.000 tilskuere på plads i Arenaen, de 1500-2000 mand på fantribunen bag mål skabte en rigtig god stemning som du ikke finder til ishockey i Danmark.

Ligesom til de fleste andre tyske sportsevents .er der styr på logistikken omkring boderne i arenaen, der er masser af muligheder for at få stillet sulten og tørsten uden at skulle stå 30 minutter i kø. Det kan nævnes at der både var en Champagne og en Whisky bare inde i arenaen, samt at der var masser af mad muligeheder.

Har du børn med, er der et familie afsnit i Arenaen. Her kan du i boderne købe nachos, chicken wings og en masse andet børnevenligt mad og drikkelse, så dem kan du trygt og sikkert tage med.

Billetter koster mellem 17 – 85 Euro og kan købes her, hvor du også kan tjekke Eisbarens kampprogram 

Mercedes Benz Arena Ligger i Øst Berlin mellem Ost Bannhof og Warschauer strase S Bahn stationer