6. Blog fra Sydamerika. Derby weekend part 1.

Det var blevet weekend og højdepunktet i min tid første tid i Sydamerika stod for døren - Derby Weekend i Buenos Aires.

I Argentina har man i en del år haft Derby Weekender, som man også indførte i dansk fodbold for et par år siden. Det betyder at der er masser af derbyer i Buenos Aires denne weekend, store som små.
Den Argentinske liga består i dag af 28 hold, hvor mange af dem er fra Buenos Aires. Dette betyder også at en del af de såkaldte derbyer ikke er store derbyer.
De 2 største er Super el classico derbyet Boca Juniors – River Plate og Avellenada derbyet Racing – Indepediente. De var begge programsat til søndag, så man desværre ikke kunne nå dem begge.

Jeg havde fået besøg af tre venner, to fra Danmark og en fra Irland. Som første kamp i Derby Weekenden, skulle vi fredag aften besøge Estadio Norberto Tomaghello, hvor Defensa y justicia har hjemmebane og skulle møde Arsenal De Sarandi. Estadio Norberto Tomaghello ligger ca. 20 km. syd for Buenos Aires centrum, i et af de mindre pæne kvarterer, for at sige det mildt. Vi var lidt sent på den og blev sat af på en grusvej ved stadion. Vi kunne hurtigt fornemme at der nok normalt ikke var skide mange taxaer i området, og specielt ikke efter mørkets frembrud. Hurtigt lavede jeg en aftale med taxachaufføren om, at han skulle komme og hente os efter kampen. Ude af taxaen så vi alle lidt forbavset og nervøse ud, det var mørkt og vi var landet i et af de virkelig skumle områder. Det første der blev sagt i vores gruppe var; ”nu holder i altså lige godt fast i jeres ting drenge” - og ellers var folk meget stille. Til vores held var der et lille billetskur ikke så langt fra hvor vi blev sat af, så der blev sat i rask trav mod den lille bod. På vej mod billetboden føltes det som om, at alle kiggede mærkeligt på os og man gik lidt med tanken om, at vi kunne blive rullet hvert øjeblik. Efter et hurtigt billetkøb skyndte vi os ind på stadion, hvor man trods alt følte sig lidt mere sikker.

 Det var på dette hjørne blev vi sat af en mørk fredag aften ( billedet er taget fra Google )

Norberto Tomaghello Stadium er et meget gammelt stadion og banen er omkranset af et kæmpe pigtrådshegn, som selv de bedste stadion klatrere ikke ville ønske at skulle forcere. Til aftenens kamp, vil jeg skyde på, at der var en 4-5000 på plads og at hovedparten af tilskuerne var fra lokal området. At stadion var i en mindre velhavende del af Buenos Aires, gav sig også til kende inde på stadion. De få boder der var, lå i et tilhørende hus til stadion, og alt salget foregik igennem et stort jernhegn, så man i hvert fald ikke kunne løbe med kassen. Samtidig var det helt okay at medbringe sin hund og ellers var det nok mere bare de lokale gadehunde, som også havde fået lov til at komme på stadion denne aften. Jeg syntes allerede at jeg havde oplevet hvor anderledes stadion kulturen var i Buenos Aires i forhold til danske forhold, dog var dette besøg noget unikt. Nok fordi området virkede til at være så fattigt og at man virkelig var langt væk fra ”det normale” Buenos Aires. Stemningen var ikke det store, deres Barra Bravas virkede ikke så organiseret og det bar den spontane stemning præg af.

 

Til vores held holdte vores taxa på det aftalte sted. Et stadion besøg og en fodboldoplevelse rigere, sad vi nu i taxaen på vej tilbage til Buenos Aires og der var en helt lettet stemning. Alle havde lidt haft en følelse af, at dette besøg godt kunne være endt galt.

Nu skulle vi have lidt øl og prøve at passe vores senge tid, imorgen ventede der nemlig et besøg hos Nuevo Chicago, samt et gensyn med Huracan, som skulle spille Derby mod rivalerne fra San Lorenzo