Elche CF – Real Oviedo, 10/06-2017

På en forlænget weekend i Alicante, skulle jeg ikke misse chancen for at se lidt spansk fodbold. Planen var at vi skulle se Real Murcia mod Valencia 2, men grundet en sen flytning af kampen fra lørdag til søndag, endte vi i Elche på Estadio Manuel Martinez Valero til opgøret mellem Elche CF og Real Oviedo.

Det var sidste runde i den spanske 2 division ” Segunda Divison”. Desværre var Elche CF, weekenden forinden, defenitivt rykket ned efter en lang stribe kampe uden sejr. Real Oviedo lå, inden aftenens kamp, på en 8 plads og kunne med en sejr, samt nederlag for nogle af konkurenterne, klarte op på en 6 plads og derved komme i playoffspil, om en oprykninsplads til Primera Divison. Derfor havde omkring 150 Real Oviedo fans taget den lange tur på ca. 850 km til Elche, for at støtte deres hold. De var placeret rundt omkring på langsiden, men gjorde ikke det store væsen af sig.

Elche ligger omkring 20 km fra Alicante og der bor ca. 228.000 mennesker. Der går en bus mellem de 2 byer en til to gange i timen. Turen tager ca. 35 minutter og koster 2,5 Euro.

Vi ankom til Elche ved 16 tiden og tog en tur igennem Palmeparken og videre ned til centrum. Det viste sig at være en form for spanskhelligdag, så alt havde lukket og der var næsten ingen mennesker på gaden. Vi gik derfor hurtigt videre ud mod stadion, som ligger 3 km. vest for centrum. Ved stadion var der en irsk pub ved navn Milttom, som vi håbede ville vise Kazakstan – Danmark. Desværre kunne de kun vise spansk fodbold, så kampen blev set på mobilen istedet. Men udover at de kun kan vise spansk fodbold, var det faktisk en ganske udemærket irks pub med et øludvalg, som på andre irske pubber. Så Milttom Pub er et godt pitstop på vej til stadion som kun ligger 500 meter derfra.

1,5 time før kampstart gik vi mod stadion, for at købe billetter og tage en lille forfriskning ude foran. Da vi ankommer er en mindre demostration i gang. Elche´s mest hardcore fans havde medbragt bannere og modtog nu spillerbussen med tilråb og diverse kasteskyts. Spillerne måtte skynde sig ind på stadion og blev fulgt af diverse skældsord og flere flyvende genstande. Elche spillede for 2 år siden i La Liga, men blev tvangsnedrykket grundet dårlig økonomi og nu et år senere er de rykket ned i den 3. bedste række, så er ikke uden grund at fansne er utilfredse.

Der er 4 barer uden for stadion, hvor de severer øl, sangria, spiristus og sodavand, så der er ingen grund til at medbringe noget for at få stillet tørsten. Estadio Manuel Martinez Valero er bygget i 1976 og var VM stadion i 1982. Dette stadion lagde græs til den største VM sejr nogensinde, da Ungarn slog El Salvador 10-1. Stadion er siden blevet renoveret og har i dag plads til 36.000 tilskuere. Det er et klassisk åbent spansk stadion, som faktisk er fin stand i forhold til spanske tilstande, som ellers næsten alle sammen ligner nogle som er ved at falde sammen – men det har fandeme også sin charme at de ser sådan ud. Det er fantastisk kompakt, så ligegyldigt hvor du sidder på stadion, sidder du tæt på banen. Billetterne kostede mellem 10-20 euro.

Kun 2.560 tilskuere havde fundet vej til aftenes ligegyldige kamp, normalt er der 10-15.000 tilskuere og dem som var der i dag, kom kun for at vise deres utilfredshed med ledelsen og nogle af spillerne. Den dårlige stemning uden for stadion havde folk forståeligt nok taget med sig ind på stadion, så kampen gik med sange mod ledelsen og buhen af egne spillerer. Kampen endte 0-2, men desværre for Oviedo vandt deres nærmeste konkurrenter også, så de endte nr. 8 i ligaen.

Alt i alt var det en rigtig god tur til Elche og på Estadio Manuel Martinez Valero, så jeg kan kun anbefale at tage et smut til Elche og se fodbold, hvis man er i nærheden. Jeg vil nok vælge at ankomme til Elche tidligt på kampdagen og lave lidt sightseeing i den gamle bydel som er rigtig smuk. Besøg eventuelt nogle af byens vandhuller, der så ud til at være rigtig mange i centrum, men disse havde ikke åbent denne lørdag. Tag enten videre til Alicante efter kampen, bussen går 5 min fra stadion eller tag en nat i Elche efter kampen – der skulle være massere af steder at gå ud. Men mere end 1 nat, tænker jeg er spild af tid, når man har kysten og andre mere spændende byer i nærheden.

Hvis i har spørgsmål eller kommetarer til denne artikel må i meget gerne stille dem på min FaceBook side.