Groundhopping i Gambia

Gambia har til dato, været min største Groundhopper udfordring indtil videre. Online er der ikke mange informationer at finde om kommende kampe, og de informationer man kan finde er forkerte.
Heldigvis er der mange venlige folk i Gambia som elsker fodbold, de fleste går dog mest op i Premier League og har ikke meget kendskab til den loklae række. Men det lykkedes mig at finde nogle mennesker i Gambia, som kunne hjælpe mig med at få fat i rundersnes programmer. i Gambia er der 4 stadions, hvor nærmest alle kampe i den bedste og næstbedste række spilles. De ligger alle i 4 forskellige byer i det vestlige Gambia og jeg nåede at se bold på de tre i Banjul, Bakau og Serrekunda.
Heg fandt ud af, at tre dage inden weekendens runde. Var det muligt i udvalgte kiosker, at hente et stykke papir hvor der står hvor og hvornår hvilke kampe spilles. Men for hver dag der går, kan dette ændres og det sker oftest.
Derfor er det først om fredagen, at jeg havde et nogenlunde overblik og weekendens program. Dette var også grunden til, at jeg ikke fik set fodbold i Brikama. Da jeg dukkede op søndag kl. 16 som der ellers stod på papiret, var der ingen spillere, men en del tilskuere som troede de skulle se bold. Den dag i dag ved jeg stadig ikke, hvorfor kampen ikke blev spillet.

Brufut – Latrinkunda United, Serrenkunda east Mini Stadium

Min første kamp i Gambia, fandt sted i Gambia’s største by Serrenkunda, på Serrenkunda east Mini Stadium
Det var faktisk ikke meningen, at jeg skulle se bold denne torsdag. Men var et smut i Serrekunda og skulle lige se det lokale stadion, selvom der ikke var kamp. Da jeg ankom løb to hold og varmede op og det viste sig, at  der var kick off 10 min senere – Hvor heldig har man lov at være 🙂 Der var snak om en kamp i den næstbedste række mellem Brufut og Latrinkunda United.
I indgangen til stadion blev jeg lykkelig over, at jeg kunne få en billet. Desværre viste det sig ved et nærmere syn af billetten, at den var genbrug fra en kamp i 2018 mellem 2 andre hold.
Fodbolden var virkelig ringe, banen var elendig,  de tilskuere der var gik ikke rigtigt op i kampen. Men alligevel gik jeg rundt og hyggede mig.
Et par lokale kom hen og snakkede og spurgte hvilken spiller jeg holdte øje med og fra hvilken europæisk klub jeg kom fra, øhhhhhh? Der dukker ikke mange hvide mennesker op de der gør er oftest scouts.
Det hele udhviklede sig til en god sludder om Gambiansk fodbold, og jeg skulle hilse på de bedste spillere efter kampen. Sådan forsatte det i øvrigt til alle kampene i Gambia, der kom altid spillere over og hilste på og for at give deres tlf. nummer. Det hele endte i øvrigt 0-0

Banjul United – Bakau Hawks, Banjul Mini Stadium

Anden kamp i Gambia som egentlig skulle have været min første, fandt sted på Banjul Mini Stadium i hovedstaden Banjul. Opgøret var et midteropgør i den bedste Gambianske række.
Kampen og niveauet var mildest talt ikke godt, dog lidt bedre end dagen før. Vil mest huske kampen for sindssyge tacklinger, en elendig kunstgræsbane og fuldstændig uskapre angribere. Kampen endte selvfølgelig 0-0 ligesom min første kamp i Gambia. Banerne er helt elendige og så er det som om, at angriberne har skruet benen forkert på hernede, de kan virkelig ikke skyde til en bold.
Men en elendig fodboldkamp, ødelægger ikke at det var en fantastisk stadion oplevelse, som jeg vil huske for:

– Elendige indgangs forhold.
– Der kunne kun købes te på stadion ?
– Geder på stadion.
– Ingen toiletter på stadion.
– Bob Marley corner bag mål. Her blev der røget seriøst meget hash og gamblet på livetløs
– Det koster kun 2 kr. At komme til bold i den bedste Gambianske række
– Vil du sidde på en plastik stol koster det 50 øre ekstra
– At de godt kunne bruge en bårer til de skadede spillere.

 

  

Tallinding United – Maramoo, Independence Stadium

Sidste kamp på turen fandt sted på Independence Stadium i Bakau, som åbende i 1984 og senere er blevet renoveret i 2011. Gambia´s landshold spiller alle sine landskampe her, med plads til ca. 30.000 tilskuere.

Det var endnu en kamp i den bedste Gambianske række og opgøret stod mellem Tallinding United – Maramoo. Jeg ankommerlidt sent og er først ved Independence Stadion ved kampstart. Ude foran stadion, står der 20 børn som ikke har penge til at komme ind. Mit fodboldhjerte gør, at jeg ikke kan lade disse børn blive uden foran stadion. Jeg får samlet børnene og fortæller dem, at jeg vil betale deres indgang til stadion. Ved indgangen til stadion er vagten ca. 8 minutter om, at finde 20 billetter frem. I det 6 minut, imens jeg står ude foran stadion, kan jeg høre at der bliver scoret til 1-0 – typisk! Der missede jeg lige mit første mål i Gambia og det eneste mål i kampen.
13 kroner fattigere, 20 glade børn rigere og 1 misset mål senere, er jeg endelig på stadion.

Dagens stadion besøg bød som altid her i Gambia på lidt sjove oplevelser, selvom Independence Stadium var virkelig moderne efter Gambianske forhold.

– Der var et ulækkert toilet, hvor jeg kunne tisse.
– Der var ordentlige spillerbænke.
– Der kunne købes vand.
– Der kunne købes skrællede appelsiner og nødder.
– Der var ingen geder.
– Det var et stort stadion (25.000 pladser)
– Der kunne købes billet til forskellige afsnit på tribunen.
– Der var en ambulance på stadion.
– Græsset var grønt nogle steder på banen.
– Der var et dommerbord

Samtidigt fandt jeg ud af at, når der skal udskiftes spillere. Skal den spiller som skal på banen, gå op til dommerbordet med et stykke papir. Her sidder den udsendte fra fodboldforbundet så og notere hvilke spillere som bliver indskiftet og udskiftet – lidt en anden verden.
Kampen endte 1-0 og på trods af, at jeg næsten så tre hele kampe nåede jeg aldrig at se et mål.

Her sluttede mit Gambianske Groundhopper eventyr. Husk at hvor end du er i verden er der altid et stadion, at besøge.