Kick & Craft – Defend beer and traditional football!

Et fantastisk budskab - Spred det!!!

Jeg har taget en snak med Kasper fra Kick & Craft. Han kæmper sammen med 2 venner, for at bevare de tyske fodbold & øl traditioner - Et budskab som er lige i min ånd.

Så støt gutterne I det tyske ved at sprede budskabet her i Danmark , samt  købe deres T-shirts og trøjer. 

Kick & Craft - Defend beer and traditional football!

 

Folkene bag Kick & Craft

Kick & Craft – vores filosofi

Budskabet

Vi elsker fodbold – og vi elsker øl. Øl brygget på godt håndværk – og sporten i dens rå, upolerede og ærlige forstand. Men fodboldens og øllets værdier er truede. I en efterhånden mere og mere kommerciel fodboldverden dræber øl-industriens enhedsmærker de små traditionelle bryggerier. Den ægte humle erstattes af ekstrakt, og koncern-øllet smager ens. Det skaber en trist og kedelig ølkultur.

Kick & Craft vil skabe forandring til det bedre. Vi vil skabe et fællesskab for elskere af spillet. For elskere af øllet. Heldigvis kommer der flere og flere nye små bryggerier, som genopliver og fortolker velkendte øltyper, og brygger rigtig god øl. Lad os sammen støtte op om disse, og sprede budskabet om, at hverken fodbold eller øl bør overlades til store koncerner.

Baggrunden

Grundlæggerne af Kick & Craft er tre venner, som alle er bosiddende i Tyskland: Tim, Marc og Kasper. Vores helt store passion er fodbold og øl som forenes, enten når vi mødes til en kamp i de lavere rækker, eller på stadion når vores lokale hold skal støttes. Uanset om vi er larmende på tribunen – eller på banen med drengene, så er vi rå, upolerede og ærlige.

Baggrunden for stiftelsen af Kick & Craft tager udgangspunkt i den moderne fodbold. Moderne fodbold som vi mener er blevet et stykke legetøj for funktionærer og investorer. Ligesom fodboldklubberne opkøbes af store koncerner, så gør bryggerierne også. Vi skal holde den mangfoldige ølkultur i live, og derfor er vores statement klart: Defend beer and traditional football!

 

Tøjet

Tøj fra Kick & Craft er 100% økologisk og bæredygtigt produceret, hvilket gør det af særlig høj kvalitet. Tekstilerne og det karakteristiske design udgør tilsammen et unikt og enestående stykke tøj. Så hvis du kan lide vores motiver, produkterne og historien bag, så kig forbi vores online-shop på www.kickandcraft.com og støt op om budskabet.

 

Up-to-date

På vores Facebook- (www.facebook.com/kickandcraft) og Instagram-profil  (www.instagram.com/kickandcraft) kan I holde jer opdateret om Kick & Craft, ligesom der er spændende indlæg og billeder omkring øl- og fodboldkultur.