Mosederby – Tingbjerg Ground

Derbyet om Utterlslev Mose har igennem de seneste mange år, vokset sig større og større. Opgøret mellem Brønshøj Boldklub og Akademisk Boldklub er måske det mest stemningsfyldte opgør, du finder i den Danske 2. Divison og sjældent at opgørret skuffer.

Lørdag blev opgøret spillet med latterlige corona restriktioner, som alle andre kampe i Danmark også lider under. Det betød også, at der kun måtte komme + 400 tilskuere på stadion og at alle selvfølgelig skulle sidde ned under kampen. Opgøret var udsolgt i forsalg, så det betød også at en del folk desværre gik forgæves.
Men selv med disse restriktioner var der vanvittig god stemning på det hyggelige Tingbjerg Ground. Brønshøj Drunken Army var meget visuelle og skabte en rigtig god stemning på den store langside.
Til min store overraskelse så dukkede AB Forever også op, og skabte en god stemning på modsatte langside.
Stor ros til begge fangrupper, for at skabe god atmosfære på stadion under disse restriktioner. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set en fodboldkamp med udebanefans, hold da op hvor er det bare savnet.
Tingbjerg Ground er et af de mere specielle steder at besøge og et virkelig hyggeligt stadion. Det at man har lavet en “øl have” inde på stadion er simpelthen genialt og skaber virkelig hyggelige rammer før kampen og i pausen.
Dette opgør fortjener alt andet end corona restriktioner og tror på, at opgøret de kommende år måske kan samle 2-3.000 tilskuere – for det fortjener dette opgør og de to deltagende klubber.
Det var en skøn dag på Tingbjerg Ground og kan som med mange af de andre 2. Div. Stadions, kun anbefale folk at tage ud og besøge Brønshøj Boldklub.
Udnyt denne frustrerende corona tid, til at få oplevet nogle stadions, du måske ikke normalt besøger.