På besøg i Mimersparken // Nørrebro derby

I går var der en af de mere specielle kampe på menuen.
Derbyet på Nørrebro 🔥 mellem Nørrebro FF og Nørrebro United.

På kunstbanen ved Mjølnerparken, et godt stenkast fra Nørrebro Station. Fandt dette Nørrebro derby sted.
Som alle andre seriekampe, skulle kampen spilles uden tilskuere. Men heldigvis ligger banen ved Mjølnerparken på et åbent område, som ikke kan afspærres. En 50 – 75 personer var derfor dukket op til piratbold denne fredag aften.
Det blev en hæsblæsende serie 2 kamp, hvor Nørrebro FF hev sejren hjem i 2. Halvleg. Men man må sige at Nørrebro United døde med støvlerne på. De sidste 10 minutter bød på flere spillere med fibersprængninger og en del spillere som lå med kramper i benene.
Dette derby har virkelig potentiale til, at kunne blive rigtigt kult. Men ud fra stillingen nu, så kan der desværre nok godt gå et par år før dette derby finder sted igen. Nørrebro FF er på vej i Serie 1 og Nørrebro United i serie 3, men sæsonen er stadig lang endnu.
Det var sgu en herlig aften på Nørrebro.