3. Blog fra Sydamerika. Racing Club – Gimnasia La Plata.

 

Efter en fantastisk oplevelse I går på Estadio Tomás Adolfo Ducó til Huracan mod Indepediente havde jeg fået blod på tanden og så frem til aftenens kamp på Estadio Presidente Juan Domingo Peron til Racing Club og Gimnasia La Plata.

Estadio Presidente Juan Domingo Peron ligger, som så mange af de andre stadions i Buenos Aires, syd for centrum. Det er den lidt mindre fine del af byen, hvor man skal tænke lidt over sin ageren efter mørkets frembrud. Stadionet har plads til 51.000 tilskuere, men i snit er der 20.000 til klubbens kampe, som der også var til denne kamp.

 

Klubben er nabo til Indepediente, hvis stadion, Estadio Libertadores de America, kun ligger 200 meter væk. Det er derfor et af de tætteste derbyer i verdenen, hvis ikke det tætteste, afstandsmæssigt. Når man står midt imellem de 2 stadions, er det helt uvirkeligt at der ligger to så store stadions klods op af hinanden. Når man kigger til den ene sidde er der blåt (Racing stadion) og til den anden side, helt rødt (Indepediente stadion).

Tidligt på eftermiddagen tog jeg bussen ned syd for byen til Estadio Presidente Juan Domingo Peron for at skaffe billetter til aftenens kamp. Af erfaring fra de sidste par dage, havde jeg skrevet mig bag øret at det nok var en god idé at tage tidligt afsted for at skaffe billetter. Efter en god time i bus var jeg nu fremme ved stadion og minsandten om der ikke var billetboder lige ude foran stadion – ja den havde jeg sgu ikke lige set komme. 4 timer til kampstart og med kampbillet i hånden drog jeg ud for at finde noget mad og lidt kolde øl. Tæt ved stadion fandt jeg en bar/restaurant hvor man fra lang afstand kunne se hvem de holdte med, da restaurantfacaden var helt blå. En god stor steak og et par øl senere begyndte der at komme mange mennesker på baren og jeg fik hurtigt selskab af en Racing familie. Den ene søn kunne heldigvis flydende engelsk og de næste par timer gik med at snakke om fodbold. De fortalte livligt om livet som Racing fans igennem generationer og hadet til Indepediente.

I Argentina vælger du som oftest ikke selv hvem du holde med. Hvis du bliver født i en Racing familie holder du med Racing og hvis du bliver født i en Boca familie holder du med Boca. Man oplever sjældent at faren holder med det ene hold og sønnen med det andet, det er ret charmerende. Du ser oftest at familier ankommer samlet til stadion, hvor den ældre generation placere sig på langsiden og den yngre generation søger ned til fansektionerne.

Mange kender sikkert ikke Racing Club, men det er en af de store klubber i Argentina. Klubben har vundet mesterskabet 17 gange, senest i 2014, ydermere har de vundet 12 pokalturneringer. Klubben blev grundlagt i 1903 og blev opkaldt efter et fransk racer magasin – mærkelig historie. Af store navne, som kommer fra Racing Club, kan nævnes Diego Milito, Diego Simeone, Roberto Ayala og Sergio Romero.

Det nærmede sig kampstart og jeg fulgtes med familien til stadion og da det vidste sig at vi havde billetter til samme område tog jeg med dem på tribunen og så kampen sammen med dem.

Estadio Presidente Juan Domingo Peron er endnu et klassisk argentinsk stadion, som godt kunne trænge til en kærlig hånd ville mange nok mene. Men det specielle ved dette stadion er at det er helt ovalt, så pladserne på langsiden er placeret langt fra banen. Denne plads har de dog udnyttet rigtigt godt og lavet små fodboldbaner inde på langsiden hvor ungerne løb rundt og spillede fodbold med tomme Cola flasker. Da Racing Club kommer foran 1-0, var jeg sikker på at 10 børn ville blive trampet ihjel. Lavinen ruller ned over de små fodbold baner på langside og på et split sekund er det umuligt at se alle de børn som løb og legede. Men det viste sig at de forreste folk i lavinen tager børnene op og når freden på tribunen igen har lagt sig, kommer forældrene ned og henter deres børn og de kan spille fodbold indtil lavinen så ruller igen.

Der var 3 syngende afsnit på stadion, begge ender samt den ene langside. Ens for alle 3 områder var at, det var stå tribuner og folk stod helt klemt sammen, selvom der var rigeligt med plads på resten af stadion. Kampen slutter og jeg siger tak for en god aften til familien og går ud for at finde en taxa. 5 sekunder efter kommer faren løbende tilbage og overrækker mig hans gamle svedige Racing tanktop, som jeg da skal have med hjem som minde – en tanktop der den dag i dag betyder rigtigt meget for mig.

Hjemme på mit hostel efter midnat og de 3 første dage i Buenos Aires er overstået med en hvis succes, i morgen venter en kamp i La Plata imellem Estudiantes de La Plata og Aldosivi.